Jyderup Boldklub
Klubnyheder

Når JBK starter deres nye tilværelse i Serie 2 efter sommerpausen bliver det med en ny cheftræner ved roret. Jakob Kildegaard Smidt stopper nemlig efter denne sæson og giver stafetten videre til en vaskeægte legende i JBK sammenhæng.
Sami Johansen er blevet udnævnt som ny cheftræner for klubbens bedste mandskab, når den nye sæson sparkes igang.
Sami er uden tvivl en vaskeægte legende i Jyderup Boldklub og har 176 førsteholdskampe og 79 mål i den hvide trøje.
Vi har fået en kommentar fra den nyudnævnte cheftræner
“Jeg er utroligt stolt over at være blevet cheftræner for den klub, som jeg er opvokset i. Jeg vil gøre mit bedste for at føre holdet videre på bedst mulige måde. Jakob har gjort det fremragende i de par år han har været træner, og det vil jeg selvfølgelig bygge videre på, og justere på den måde jeg synes er den rigtige måde at spille fodbold på for Jyderup BK's 1. Hold”
Afslutningsvis skal der lyde et kæmpe stor tak til Jakob Smidt for en fantastisk periode i JBK, hvor han har ført klubben til to oprykninger og nu kan give JBK videre som Serie 2 klub igen. Vi forventer at komme med et afskedinterview senere på ugen.
Ønsk Sami et stort tillykke med den nye titel i kommentarfeltet FORZA JBK